Behandlinger

Vi laver en grundig fysioterapeutiske undersøgelse, hvor vi spørger til, hvordan dine gener er opstået, laver diverse tests og analyserer på din måde at bruge din krop på.

Efter undersøgelse lægges et fælles mål og en plan for behandlingsforløbet. Vi tager således udgangspunkt i dine behov og ressourcer, når behandlingsforløbet planlægges. Hvis du og vi er enige om målet er chancen for succes størst. Det er vores erfaring at det mest optimale resultat nås, når patienten inddrages aktivt i behandlingen. Vi vil derfor vejlede om, hvad du selv kan gøre for at understøtte behandlingen.

Vore mål er:

  • at give dig en behandling der øger dit velvære.
  • at give dig redskaber til selv at kunne håndtere dit problem.

Vi er klar til at hjælpe dig med…..(her nævnt i vilkårlig rækkefølge) :

  • Nakke og/eller rygsmerter, akutte og kroniske
  • Smerter eller sovende fornemmelser i arme eller ben
  • Smerter fra led
  • Svimmelhed som følge af øresten (ørestenssvimmelhed).
  • Behov for genoptræning efter idrætsskade
  • Behov for genoptræning efter trafik –eller arbejdsulykke
  • Individuel træning under vejledning
  • Arbejdsrelaterede overbelastnings problematikker
  • Hypermobilitet
  • Behov for genoptræning efter operation
  • Behov for afspænding/velvære
  • Museskade
  • Discusprolaps
  • Artrose (slidgigt) i knæ, hofter, skuldre.
  • Muskelspændinger
  • Hovedpine

Vores foretrukne behandlingsformer er:

  • Information og hjælp til egen håndtering af din problematik
  • Bevidstgøring om brug af egen krop
  • Vejledning og instruktion i hensigtsmæssig individuel træning
  • Mobilisering af led og nervevæv
  • Massage
  • Udspænding
  • Ergonomisk rådgivning
  • Tværfaglig kommunikation
  • Holdtræning

Vi har videreuddannelse inden for McKenzie -konceptet, Musculosceletal Fysioterapi, GLAiD samt diverse træningskoncepter med focus på både rehabilitering og forebyggelse.Vi behandler således konkrete problemer efter lægehenvisning. Men giver også forebyggende velvære behandling, hvis du vil undgå at mere vedvarende spændinger udvikler sig til overbelastnings skader.