Gyn.obs.fys.

På denne side kan du læse om:

  1. Hvad er gyn-obs fysioterapi?
  2. Inkontinens
  3. Rectus diastase

—–

1. Hvad er gyn-obs fysioterapi?

Det er behandling af smerter og komplikationer relateret til bækkenet, underlivet og bækkenbunden.

Der arbejdes med både kvinder, mænd og børn, som har problemer i underlivet eller bækkenområdet.

Gyn/Obs fysioterapeuter har efteruddannet sig indenfor gynækologisk obstetrisk fysioterapi. Uddannelsen giver specialviden om bækkenets anatomi, udredning af bækkenproblematikker og behandlingsmetoder.

Her på klinikken har vi fysioterapeut Mi Sun Pedersen Llamas, som har specialiseret sig indenfor området.

2. Inkontinens

Op mod 500.000 danskere lider af en eller anden form for urin- eller afføringsinkontinens.

Emnet er tabubelagt og kan have stor indflydelse på livskvaliteten. Det er kun hver fjerde med problemer med urininkontinens, der henvender sig for at få behandling. Der går i gennemsnit syv år fra symptomdebut til den enkelte kontakter sundheds professionelle for at få hjælp. (1).

Mange tror fejlagtigt, at inkontinens er en naturlig del af at blive ældre, men der kan gøres meget for at forebygge og forbedre inkontinens.

Der findes forskellige former for inkontinens

Stressinkontinens opstår typisk i forbindelse med nys, host, latter eller fysisk aktivitet. Man kan ikke holde på vandet når der kommer tryk på blæren.

Urgeinkontinens er pludselig trang til vandladning som ikke kan udsættes. Mange oplever, at de ikke kan nå på toilettet inden vandladning

Blandingsinkontinens er en blanding af både stress- og urge inkontinens.

Analinkontinens, man ikke kan holde på luft eller afføring.

 

Hovedårsagen til, at det er vanskeligt at holde på urin, luft og afføring, er ofte en svag bækkenbund.

For kvinder skyldes urininkontinens typisk svækkede bækkenbundsmuskler, der kan opstå  før og/eller efter graviditet, ved overgangsalder og generelt aldersrelaterede muskelnedsættelser.

For mænd skyldes urininkontinens ofte svækkelse af bækkenbundens muskler, der kan opstå ved forstørret prostata eller efter prostataoperation.(2)

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henholdsvis mænd med prostatakræft og kvinder med urininkontinens fra 2021 anbefaler, at alle mænd med urininkontinens efter prostatakræft tilbydes superviseret bækkenbundstræning, og at kvinder med urininkontinens tilbydes superviseret bækkenbundstræning. (3,4)

Årsagen til urininkontinens kan blandt andet være:

  • Påvirkning af bækkenbunden i forbindelse med graviditet og fødsel
  • Nedsynkning af skedevægge og livmoder
  • Østrogenmangel
  • Urinvejsinfektion
  • Kræft i urinvejene, prostata eller underlivet og følger af behandling heraf
  • Sygdomme i nervesystem, fx demens, apopleksi, sclerose, Parkinsons sygdom, ALS m.fl.
  • Hoste, fx på grund af rygning
  • Overdrevet væskeindtag, fx i forbindelse med diabetes
  • Øget pres på bækkenbundsmuskler og blære fx på grund af overvægt eller forstoppelse.(1)

Bækkenbundsmusklerne er under viljens kontrol og kan derfor trænes med knibeøvelser

Der er påvist sammenhæng mellem stressurininkontinens og dysfunktion af bækkenbundens muskler såsom nedsat muskelstyrke, nedsat statisk og dynamisk udholdenhed samt koordination. Det er samtidig påvist, at bedring af knibefunktion øger muligheden for at blive kontinent. Det anbefales derfor at undersøge, om man har en korrekt knibefunktion, inden man påbegynder bækkenbundstræningen. (5)

Den gode nyhed er at ved superviseret bækkenbundstræning vil mere end 75%, der træner regelmæssigt, opleve en positiv effekt.  De får det bedre med færre antal inkontinensepisoder og forbedret livskvalitet (1). Mere end 30% vil blive helt fri for inkontinens.

Den fysioterapeutiske behandling ved inkontinens indeholder ud over træning, også rådgivning om væskeindtag, toiletvaner og KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). Behandlingen tager altid udgangspunkt i den enkeltes fysiske og psykiske ressourcer.

Her på klinikken er fysioterapeut Mi Sun Pedersen Llamas specialiseret indenfor gyn/obs fysioterapi – og hun træffes på 4041 4237 eller info@fysiokiss.dk.

REFERENCER

  1. Sundhedsstyrelsen. Inkontinens hos ældre,VVhttps://www.sst.dk/da/viden/aeldre/forebyggelse-blandt-aeldre/inkontinens
  2. Danske Fysioterapeuter: https://www.fysio.dk/globalassets/documents/fafo/faglig-status/faglig-status-web/faglig-status-inkontinens_2019.pdf
  3. Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-urininkontinens-hos-kvinder
  4. Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/NKR-Rehabilitering-af-patienter-med-prostatakraeft

3. Rectus diastase

også kaldt ’delte mavemuskler’, kan opstå i forbindelse med en graviditet, men der kan også være andre årsager til rectus diastase.

Vi har alle flere lag mavemuskler, og yderst på maven sidder de lige mavemuskler, også kaldet rectus abdominalis. De lige mavemuskler løber oppe fra brystbenet og ned til kønsbenet, og udgøres af to muskelbuge, der holdes sammen i mavens midte af fascia-systemet* og bindevæv i form af linea alba.

*Fascia-systemet er en betegnelse for alt vævet i din krop, og det findes omkring, imellem og indvævet over alt i kroppen. Bindevæv er en del af fascia-systemet, og alle fire lag mavemuskler (de yderste lige, de to skrå og de dybeste tværgående mavemuskler) er alle indvævet i linea alba.

En rectus diastase opstår når presset øges indefra og ud mod linea alba. Det kan komme fra f.eks. graviditet/baby eller pres fra indre organer. Normalt er linea alba som en tyk elastik, men ved en rectus diastase strækkes bindevævet ud til siderne.

Presset indefra betyder, at bindevævet strækkes tyndere, bliver svagere og ikke længere kan give den normale støtte og stabilitet til bugvæggen og hele kernen. Og derved opstår en rectus diastase, og dine mavemuskler bliver delte.

Hvad er symptomerne på rectus diastase?

Konsekvenserne ved en rectus diastase kan være mange, både funktionelle og æstetiske – altså både noget der påvirker din krops funktion, og hvordan du ser ud.

Grundlæggende buler din mave mere ud. Lige meget hvor meget du taber dig eller træner din mave, bliver den ikke mindre, snarere tværtimod så bliver maven større.

Topmaven skyldes (har form som en Toblerone), at det udstrakte og tynde bindevæv ikke er stærkt nok til at holde organerne på plads i kroppen, og de rykker sig derfor nedad og fremad.

En rectus diastase kan være årsag til en række andre problemer, f.eks.

  • Lændesmerter
  • Bækkensmerter og/eller ustabilt bækken
  • Fordøjelses- og tarmbesvær
  • Inkontinens
  • Brok
  • Prolaps (nedsynkning af underlivsorganer)
  • Dårlig kropsholdning

Hvordan ved jeg om jeg har rectus diastase?

Mavens midtlinje skal helst føles som en spændstig bund eller en trampolin mod dine fingerspidser. Ved en rectus diastase mangler denne ’bund’, og det føles åbent, som en blød bolledej. Jo dybere dine fingre kan komme uden at mærke en ’bund’ og jo blødere det mærkes, jo mere fortæller det dig, at dit bindevæv er svagt på dette sted.

Linea alba skal blive fastere, når mavemusklerne spændes. Mærk efter både bredde, dybde og fasthed, når du måler din rectus diastase.

Hvordan behandler og forebygger du rectus diastase?

Ved den rette vejledning og træning kan bindevævet i linea alba reorganisere sig, og gøre en rectus diastase mindre.

Principperne for den rette træning er, at du fokuserer på hele kropskernen og ikke kun på maven. Det betyder at kernemuskulaturen skal trænes. Din kernemuskulatur består af bækkenbunden, mave- og rygmusklerne, samt diaphragma som er åndedrætsmuskulaturen.

Træningen er et samspil mellem at aktivere bækkenbunden og de tværgående mavemuskler sammen med vejrtrækningen, og gøre det i bevægelser med optimal kropsholdning.

Dette vil sige behandlingen skal planlægges i tre led:

  1. Lær at aktivere kropskernen korrekt.
  2. Skån dit svage bindevæv
  3. Træn din kernemuskulatur stærkere med specifikke øvelser.

Med den rette træning kan en rectus diastase behandles.

Du kan med fordel kontakte en fysioterapeut med speciale i området for optimal behandling og træning.

Her på klinikken vil fysioterapeut Mi Sun Pedersen Llamas kunne hjælpe dig.

Kontakt: 4041 4237 eller info@fysiokiss.dk

Kilder

Elin Solheim:  Kvinde bevæg dig stærk

Katy Bowman: Diastasis recti