Gyn.obs.fys.

På denne side kan du læse om:
  1. Hvad er Gyn/Obs-fysioterapi?
  2. Rectus diastase

—–

1. Hvad er Gyn/Obs fysioterapi?

Behandling af smerter og komplikationer relateret til bækkenet, underlivet og bækkenbunden.

Der arbejdes med både kvinder, mænd og børn, som har problemer i underlivet eller bækkenområdet.

Gyn/Obs fysioterapeuter har efteruddannet sig indenfor gynækologisk obstetrisk fysioterapi. Uddannelsen giver specialviden om bækkenets anatomi, udredning af bækkenproblematikker og behandlingsmetoder.

Blæreproblemer og fysioterapi

Kvinder henvender sig ofte med urininkontinens pga. svage bækkenbundsmuskler. Der kan også være tale om en overaktiv blære eller symptomer fra nedsynkning af underlivsorganer

Mænd oplever ofte urininkontinens efter prostataoperation. Andre problemer kan være overaktiv blære, eller blæretømningsbesvær, som er opstået efter operation eller kræftbehandling.

Ud fra undersøgelsen instruerer fysioterapeuten i specifikke knibeøvelser, og i hensigtsmæssige vandladningsvaner, samt evt. brug af hjælpemidler.

Behandling kan foregå individuelt eller på hold.

Underlivssmerter og fysioterapi

Underlivssmerter hos mænd og kvinder kan opstå pga. muskelspændinger og/eller ledbåndssmerter.

Årsagerne til muskelspændinger kan være:

– arvæv efter infektioner eller operationer i underlivet

– endometriose

– irriteret tyktarm

– vulvasmerter (smerter ved udvendige kønsorganer)

– prostatitis (bækkenrelaterede smerter hos mænd)

For begge køn kan smerter medføre seksuelle problemer.

Fysioterapeuten vil om muligt undersøge bækkenbunden og anvende manuelle teknikker til at afspænde og udspænde musklerne. I samarbejde med patienten og ud fra undersøgelsen instrueres i hjemmeøvelser.

Graviditet og fysioterapi

Formålet med fysioterapi til den raske gravide er at forebygge graviditetsgener, og at forberede den gravide bedst muligt fysisk og psykisk til fødslen.

Bækkenbundstræning er en vigtig del af træningen for alle gravide.

Mange gravide oplever graviditetsrelaterede bækkensmerter. Her består fysioterapi ofte af holdningskorrektion, styrketræning af svage muskler, udspænding af korte muskler, samt evt. massage og afspænding. Fysioterapeuten vil også kunne udarbejde et træningsprogram, som vil kunne styrke den gravides muskler generelt, og som kan hjælpe hende til at bruge sin krop mere hensigtsmæssigt.

Afføringsproblemer og fysioterapi

Nogle patienter kan have problemer med at holde på luft og/eller afføring, eller kan have problemer med forstoppelse eller smerter i endetarmsområdet.

Fysioterapeuten vejleder i specifikke knibeteknikker og i korrekte toiletvaner, inklusiv siddestillinger og presseteknik. Fysioteraeuten kan anvende manuelle teknikker til at afspænde og udspænde bækkenbundsmusklerne. Patienten instrueres i hjemmeøvelser.

Børns blære/tarmproblemer og fysioterapi

Der er forskel på at behandle voksne og børn med bækkenproblematikker. Derfor skal den fysioterapeutiske behandling altid foregå i tæt samarbejde med barnets familie.

Målet med behandlingen er at hjælpe barnet til at en normal blære og tarmtømningsmønster. Det gøres ved bla. at øge barnets bevidsthed omkring bækkenbundens muskelfunktion, og ved at lære barnet hvordan blæren fungerer. På den måde lærer barnets selv at få kontrol over sin blære- og tarmfunktion.

Fysioterapeutens undersøgelse af bækkenbunden

Information og samtykke

Inden undersøgelse informeres alle patienter med bækkenbundsproblemer om bækkenbundens anatomi og funktion, og patienten skal give samtykke til undersøgelsen.

Patienter med bækkenbundsproblemer kan blive undersøgt udvendigt eller indvendigt i skede og/eller endetarm. Børn undersøges kun udvendigt.

Fysioterapeuten undersøger bækkenbunden for at kunne

  • vurdere muskelstyrke, timing af knib, udholdenhed, koordinering og evt. skader på muskulaturen.
  • vurdere musklerne spændingsniveau.
  • planlægge et træningsprogram, der passer til den enkelte person.
  • vurdere effekten af træningen.

Her på klinikken er fysioterapeut Mi Sun Pedersen Llamas specialiseret indenfor gyn/obs – og hun træffes på 4041 4237.

—–

2. Rectus diastase

også kaldt ’delte mavemuskler’ – kan opstå i forbindelse med en graviditet, men der kan også være andre årsager til rectus diastase.

På denne side kan du læse om rectus diastase og delte mavemuskler, og finde gode råd til hvad du selv kan gøre for at undgå delte mavemuskler.

  1. Hvad er rectus diastase, delte mavemuskler – og hvorfor opstår det?
  2. Hvad er symptomerne på rectus diastase?
  3. Hvordan tester du dig selv, om du har delte mavemuskler?
  4. Hvordan behandler og forebygger du rectus diastase?
  5. Gode råd til hvad du selv kan gøre.

1) Hvad er rectus diastase, og hvorfor opstår den?

Vi har alle flere lag mavemuskler, og yderst på maven sidder de lige mavemuskler, også kaldet rectus abdominalis. De lige mavemuskler løber oppe fra brystbenet og til ned kønsbenet, og udgøres af to muskelbuge, der holdes sammen i mavens midte af fascia-systemet* og bindevæv i form af linea alba.

*Fascia-systemet er en betegnelse for alt vævet i din krop, og det findes omkring, imellem og indvævet over alt i kroppen. Bindevæv er en del af fascia-systemet, og alle fire lag mavemuskler (de yderste lige, de to skrå og de dybeste tværgående mavemuskler) er alle indvævet i linea alba.

En rectus diastase opstår når presset øges indefra og ud mod linea alba. Det kan komme fra f.eks. graviditet/baby eller pres fra indre organer. Normalt er linea alba som en tyk elastik, men ved en rectus diastase strækkes bindevævet ud til siderne.

Presset indefra betyder, at bindevævet strækkes tyndere, bliver svagere og ikke længere kan give den normale støtte og stabilitet til bugvæggen og hele kernen. Og derved opstår en rectus diastase, og dine mavemuskler bliver delte.

2) Hvad er symptomerne på rectus diastase?

Konsekvenserne ved en rectus diastase kan være mange både funktionelle og æstetiske – altså både noget der påvirker din krops funktion, og hvordan du ser ud.

Grundlæggende buler din mave mere ud. Lige meget hvor meget du taber dig eller træner din mave, bliver den ikke mindre, snarere tværtimod så bliver maven større.

Topmaven (har form som en Toblerone) skyldes, at det udstrakte og tynde bindevæv ikke er stærkt nok til at holde organerne på plads i kroppen, og de rykker sig derfor nedad og fremad.

En rectus diastase kan være årsag til en række andre problemer, f.eks.

  • Lændesmerter
  • Bækkensmerter og/ eller ustabilt bækken
  • Fordøjelses- og tarmbesvær
  • Inkontinens
  • Brok
  • Prolaps (nedsynkning af underlivsorganer)
  • Dårlig kropsholdning

3) Hvordan tester du dig selv, om du har delte mavemuskler?

Du kan teste dig selv for rectus diastase, og se om du har delte mave mus.kler:

  • Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i underlaget
  • Placér din ene hånds fingerspidser lodret midt på maven, et par cm fra navlen.
  • Pres fingrene let ned i maven og løft langsomt hovedet fra gulvet (ikke skuldrene).
  • Gentag bevægelsen mens du presser fingrene ned omkring navle og op mod bryst ben.

Og hvordan ved jeg om jeg har rectus diastase?

Mavens midtlinje skal helst føles som en spændstig bund eller en trampolin mod dine finger spidser. Ved en rectus diastase mangler denne ’bund’, og det føles åbent, som en blød bolledej. Jo dybere dine fingre kan komme uden at mærke en ’bund’, og jo blødere det mærkes jo mere fortæller det dig, at dit bindevæv er svagt på dette sted.

 

Delte mavemuskler måles typisk i fingerbredde. Alt over 2 fingerbredder anses for en rectus diastase. Det er ikke kun bredden af diastasen, der er vigtig, men også spændingen eller manglen på muskelspænding, der er afgørende.

Linea alba skal blive fastere, når mavemusklerne spændes. Mærk efter både bredde, dybde og fasthed, når du måler din rectus diastase.

4) Hvordan behandler og forebygger du rectus diastase?

Ved den rette vejledning og træning kan bindevævet i linea alba reorganisere sig, og gøre en rectus diastase mindre.

Principperne for den rette træning er, at du fokuserer på hele kropskernen og ikke kun på maven. Det betyder at kernemuskulaturen skal trænes.

Din kernemuskulatur består af bækkenbunden, mave- og rygmusklerne, samt diaphragma som er åndedrætsmuskulaturen.

Træningen er et samspil mellem at aktivere bækkenbunden og de tværgående mavemuskler sammen med vejrtrækningen, og gøre det i bevægelser med optimal kropsholdning.

Dette vil sige behandlingen skal planlægges i tre led:

  1. Lær at aktivere kropskernen korrekt.
  2. Skån dit svage bindevæv
  3. Træn din kernemuskulatur stærkere med specifikke øvelser.

5) Gode råd til hvad du selv kan gøre.

Hvad kan jeg selv gøre for at træne og forebygge rectus diastase og delte mave-muskler?

  • Træn hverdagsbevægelser såsom løft, skub, rejse/sætte dig – samtidig med at du aktiverer kropskernen og opretholder en god kropsholdning
  • Undgå øvelser såsom almindelige maveøvelser (sit-ups, planke mm.), der får dit bugtryk til at stige og derved får bindevævet til at give sig sidelæns
  • Fokuser på de hverdagsbevægelser og aktiviteter, hvor du undgår at bindevævet strækker sig, giver efter og/eller åbner sig mere – f. eks når du hoster, nyser eller presser
  • Vær bevidst om din vejrtrækning, og hvordan du kan bruge den i hverdagen.

Med den rette træning kan en rectus diastase behandles. Du kan med fordel kontakte en fysioterapeut med speciale i området for optimal behandling og træning.

Her på klinikken har fysioterapeut Mi Sun Pedersen Llamas specialiseret sig i gyn.obs.fys. og hun vil kunne hjælpe dig.

Kontakt: 4041 4237 eller info@fysiokiss.dk

 

Kilder
Elin Solheim:  Kvinde bevæg dig stærk
Katy Bowman: Diastasis recti